Velkommen til Eventyrhaven
Verdens bedste tumlingeunivers i hjertet af Lindholm


Vi ELSKER børn
– og vores hjem har altid været et yndet sted for familiens og vennernes børn. I dette livsafsnit vil vi befordre og favne en flok børn som får denne særlige mulighed for det bedste afsæt til livet ❤️

Rammerne
Vores pasningsordning udfolder sig i vores dejlige eventyrhus på Foldageren 6, Nørresundby, hvor vi har god plads til aktiviteter både inde og ude. Huset stue og udestue er indrettet så de danner optimale forhold for børnenes leg samt udfoldelse af fantasi og skaberlyst.
Huset stråler af glæden ved lys, blomster, skønherlige rariteter og magiske, finurlige detaljer. Legetøjet er primært af open-end-typen, der understøtter og udfordrer barnets skabertrang og udfoldelseslyst. Her befordres oplevelsen af magi og eventyr.

Eventyrhaven
Haven er stor og varieret og fyldt med magiske rum, skyggefulde kroge, hemmelige stier og små skjul og huler. Haven er for børn en næsten uendelig kilde til opdagelsesrejser, udforskning, kreativitet og bevægelse. Her pirres sanserne og den æstetiske sans.

Dage med fryd
Hver dag er en særlig dag. Jeg er særlig. Du er særlig. Vi er alle vigtige for fællesskabet og en vigtig del af hele universet!
Dagene fyldes med vekslende fryd og fred, sang og glæden ved det store i det små. Der skal udforskes og skabes – mærkes, duftes og smages.
Anbefalinger
Her er et uddrag af de mange anbefalinger vi har fået på Eventyrhavens Facebook side.

Vores datter er for nyligt startet i Eventyrhaven, og sikke en start. Både vores datter og vi, er blevet mødt med åbne arme og en utrolig omsorgsfuld tilgang, hvor vores lille pige bliver mødt med kram, forståelse, rummelighed og anerkendelse.
Den ro og nærvær Anne Kirstine og Asbjørn formår at skabe helt intuitivt blandt børnene, er helt fantastisk.
Rammerne omkring børnene – og særligt den fortryllende Eventyrhave er helt kanon.
Vores lille nye familiemedlem er allerede skrevet op hertil, og Eventyrhaven får vores varmeste anbefalinger 🙏
Kathrine Bro Odde

Eventyrhaven og Anne og Asbjørn får vores allervarmeste anbefalinger. Vores datter har gået i Eventyrhaven, og vi tænker ofte på, hvor heldige hun, og vi, har været med den start på livet. Magen til ro, varme, rummelighed, omsorg og forståelse for de små, skal man lede længe efter.
Aldrig, heller ikke i opstarten, har jeg været nervøs for, eller ked af, at aflevere hende i deres arme. Og vores datter har heller aldrig været ked af at blive afleveret. Hun (og vi) er altid blevet mødt med hjertevarme.
Vi er sikre på, at tiden i Eventyrhaven har været med til at forme hende til den kreative og selvtillidsfulde pige, hun i dag er. Tak til jer, Anne og Asbjørn ❤️
Sofie Pauline Eskildsen

Drømmestedet/paradiset for børn! ❤️
Min datter Vilja og jeg var så heldige at få lov til at besøge ‘Eventyrhaven’, da vi akut ledte efter en ny dagplejeplads til hende. Anne Kirstine og Asbjørn er de sødeste mennesker jeg har mødt og jeg ville elske at efterlade min datter i deres varetægt! Desværre og forståeligt nok, er alle pladserne i ‘Eventyrhaven’ optaget, så vi måtte nøjes med at komme på venteliste! Skulle vi være så heldige at få en lillesøster/lillebror en dag, er jeg ikke ét sekund i tvivl om, hvor jeg vil henvende mig! I meget god tid denne gang! De varmeste anbefalinger herfra. ❤️
Lina Sofie Jensen
Vil du se mere?
Her er Eventyrhaven
Vil du finde os, så finder du os lige i hjertet af Lindholm