Vi voksne
Vi er to passionerede voksne om at skabe de bedste rammer for Eventyrhavens børn.
Anne Kirstine
Hej,…
Jeg er uddannet Cand.phil i Dansk, Mindfulness-instruktør, Certificeret i Talentudvikling og -forvaltning, kunstmaler og terapeut. Min baggrund er et mangeårigt arbejde med mennesker i Dansk Røde Kors, Aalborg Kommune, Fokus Folkeoplysning og på Hospice – hvor jeg har arbejdet som leder, projektudvikler, underviser/ undervisningsdesigner, koordinator og udviklingskonsulent. Jeg har gennem årene været med til at starte en børnehave/vuggestue som aktiv forælder og jeg har også haft overordnet ansvar for to daginstitutioner – en i Røde Kors og en i Aalborg Kommune. Jeg har også været privat dagplejer for år tillbage, hvor jeg havde en pige i dagtimerne – fra hun var 3 måneder til hun var et år. De sidste mange år har jeg desuden haft eget firma med Supervision, Mindfulness, stress-terapi og krops-terapi. Jeg er optaget af naturens helende univers, haveterapi og sanseterapi. Desuden er jeg aktiv som kunstmaler og skabende altmuligkvinde. Jeg har altid været optaget af, hvad der skaber trivsel for mennesker i alle aldre. Og har en kæmpe erfarings base. Jeg frydes særligt, når jeg har børn omkring mig og kan bidrage til deres hjertefryd, trivsel, dannelse, udfoldelse, udvikling, kreativitet og velvære. Jeg har tidligere undervist børn i kunst og kreativitet i Aalborg Kulturskole i sommerferier og har stået for udvikling og gennemførelse af weekendture, kurser og ferier for børnefamilier i bl.a. Huset Hasserisgade, Høreforeningen, ADHD Foreningen og Dansk Røde Kors. Mit hjem har gennem årene været et yndet sted for weekendophold og ferier for families og venners børn i alle aldre. Jeg elsker at være den, der faciliterer gode oplevelser! – Er mesterpandekagebager, sangudvikler og historiefortæller.Asbjørn
Min skønne handyman og mesterhjemmebager Asbjørn bliver ansat som vikar – så der altid er én til stede, som børnene kender rigtig godt. Han vil også bidrage med aktiviteter både inde og ude.
Det er en kæmpe gave, at vi ofte vil være to til stede. Det giver ekstra hænder og flere ressourcer til når vi får vilde idéer – det bliver lige lidt lettere at komme i flyverdragter og lave bål i haven, hvor der kan steges pandekager og laves snobrød. Asbjørn har en baggrund i bankverdenen – senest som direktør i Merkur Andelskasse hvor han har arbejdet for vores miljø, økologi og udvikling af private institutioner. Når han ikke er vikar i Eventyrhaven eller laver projekter i huset eller eventyrhaven, laver han bestyrelsesarbejde for forskellige virksomheder.Resten af familien
VI er så heldige, at have 3 børn! – og heldigvis har vi stadigvæk to hjemmeboende.
Alexander er går i niende klasse på Solsideskolen. Victoria er igang med sit sabbatår og tiltræder en gang imellem som vikar i Eventyrhaven Jonatan er voksen og for længst flyttet hjemmefra, men kommer alligevel jævnligt forbi.Mød Lotus og Liva
Vi har hund
Her er der mulighed for at vænne børn til dyr helt fra de er små. Det vil til enhver tid foregå på børnenes præmisser, og hundene vil således blive holdt adskilt fra børnene det meste af tiden, så der vil være ro til leg uden en hund der lige skal på tværs.
Liva er en ung, mild og glad Golden Retriever. Lotus er en Golden Doodle og en rolig, kælen og moden dame. Fra tid til anden har vi haft hundehvalpe